Fordi Manden og Konen nu har tegnet et abonnement på Viasat, så fik jeg endelig set en af de film, som jeg ellers var gået glip af.
Dengang filmen blev vist i biograferne, var det i perioden, hvor husbond havde så dårlige øjne, at han ikke kunne køre bilen. Og ingen bil - ingen biograf.
Nu fik jeg til gengæld set filmen i fjernsynet, og jeg kan slet ikke lade være med at gøre opmærksom på den, selvom jeg godt ved, at den er en gammel nyhed.
Men det er jo simpelthen en fremragende film.
Den handler om ægtefællerne Georges og Anne, som begge har passeret de 80 år, og nu nyder deres otium i lejligheden i Paris, hvor de tilsyneladende har boet hele livet.
Et skønt og kultiveret pensionistpar, der elsker hinanden betingelsesløst og som har besluttet at følge deres lange kærlighedsforhold til dørs i en gensidig fredsommelighed og med høflig ømhed.
Men hverdagen vendes fuldstændig på hovedet, da Anne får et slagtilfælde, som gør hende lam i højre side af kroppen og medfører begyndende demens.
Ganske langsomt skærer filmen helt ind til benet og viser os, hvilken urimelig pris nogle mennesker i sidste ende kommer til at betale for et levet liv.
Filmen er meget rørende.
Her oplever man virkelig, hvordan filmmediet kan bruges som et værktøj, der kan afdække alle detaljernes poesi. Der er blød musik i billederne og hele måden historien er bygget op på.
Jeg var vild med nærbilledernes sentimentale tyngde, samt den vidunderlige ro, man oplever hele vejen igennem filmen.
Hvert eneste billede fortæller, hvad filmen drejer sig om: Et levet liv, mens døden observerer et sted i baggrunden.
Den afmagt der står malet i personernes ansigter, det er billeder man sent glemmer.
Måske er jeg bare selv en sentimental gammel Kone. Men jeg vil alligevel anbefale filmen, hvis der skulle være nogen, som ikke har set den endnu.
10 kommentarer:
Så er vi da heldigvis to gamle sentimentale koner. For jeg havde det på fuldstændig samme måde som dig, da jeg så den i biografen.
Tak for en rigtig god anmeldelse af filmen.
Kisser - :-) Det var jeg slet ikke i tvivl om, at du havde.
Tak.
Det var en meget god og gribende beskrivelse, du gav af en film, jeg ikke har set.
Og jeg skal heller ikke ... tror jeg da. Der er elendighed nok i tilværelsen uden jeg behøver også at se det på film - der vil jeg helst underholdes :-)
Jeg ved godt, at jeg er underlig ;-)
Jeg så heller ikke filmen da den gik i biografen, men siger hurra for biblioteket, hvor jeg for nyligt lånte denne fantastiske film med hjem fra :-)
Ellen - Nej, du er ikke underlig. For det har jeg hørt mange andre sige. Men jeg vil gerne have noget at tænke over, selvom det selvfølgelig også kan blive for meget. Og så vil jeg gerne opleve det, som jeg kalder for filmkunst.
Anne - Glæder mig du har set filmen og er enig :-)
Det var meget smukt at læse din beskrivelse af filmen. Jeg har ikke selv set den - men det må jeg se at få gjort. Jeg kan anbefale dig Philomena med Judi Dench, som jeg lige har set.
Madame - Tak :-) Jeg har hørt om Philomena og har skrevet den på ønskelisten til biografen. Desværre er det ikke længere min husbond, der bestiller film - men mine ønsker vil som regel blive hørt.
Jeg har stadig filmen til gode. Det er ikke en type film, jeg kan narre Gemalen med ind at se. Den kommer vel på DVD en dag. Håber jeg. Men jeg har gjort noget helt andet - købt bogen Altid Alice som julegave til min mor. Jeg mener at kunne huske, at du varmt anbefalede den? Så nu håber jeg, at min mor også kan lide den :-)
Dejligt, at I slap nådigt fra stormen Bodil. Der er røget en del træer mm. i det midtjyske, men selv har vi heldigvis ingen skader.
Kære Frue - Bogen hedder forhåbentlig: "Stadig Alice".
Med mindre din mor plejer at læse kriminalromaner - så er jeg sikker på, at hun bliver glad for den.
Ja, selvfølgelig gør den det ;-) Min mor er heldigvis ikke krimi-typen. Altså bliver hun glad for bogen. Godt!
Send en kommentar