torsdag den 1. september 2011

Som det plejer


I mandags blev vi endelig helt færdige med at rense tagrenderne. Vi fik slået græsset, og her blev  ryddet en lille smule op i stalden. Det meste blev kørt på lossepladsen bagefter.
Men så kom der også en menneskelig regning bagefter, som lige måtte betales over et par dage. Mandens og Konens dårligdomme viste sit grimme ansigt. Bagefter skulle der et par dages pause til, for at få dagene til at fungere nogenlunde normalt igen. Natten imellem mandag og tirsdag vågnede jeg med et mindre krampeanfald. Det er ellers længe siden sidst - så jeg var næsten begyndt at leve i lykkelig uvidenhed! ÆV

Nå - men nu er vi ovenpå igen, og i dag er efteråret jo begyndt ifølge kalenderen. Vi har været i byen for at købe stort ind. Forrådskamrene skulle gerne blive fyldt godt op inden vinteren. Ikke at den behøver at skynde sig for min skyld, jeg glæder mig sjældent til kulden og mørket. 
Men i dag var det lunt og klart. Luften var morgenfrisk, og kaffen var med. Fuldstændig som det plejer at være. Og så er det jo, at man skal huske på, at man stadigvæk kan nyde de mange gode dage, samt at det er dem, som giver styrken til at klare alt det andet, når det hele ser håbløst ud.
Det blev en skøn tur, og i skrivende stund her i skumringen kan jeg også godt komme med den påstand, at det har været en dejlig dag.

4 kommentarer:

kokken sagde ...

Hej søde Johanne! Selvom der har været hårde dage, kan jeg læse imellem linierne at det faktisk går ret godt på "min" dejlige ø! Du skal bare vide at selvom jeg ikke skriver ret meget, hverken på min egen blog eller andres, så tænkes der på jer her i vest! Rigtig god week-end, nyd solen for den har meldt sin ankomst og det bliver så godt!!! Knus til jer herfra :o)

Johanne sagde ...

Kære frue...hvor dejligt at høre fra dig - selvom jeg godt ved, at du følger mig i tankerne :-) Og tak for det.
Som altid har du helt ret :-) Det går faktisk ret godt her på øen. Meget godt...i forhold til tidligere.
Ingen Sol her endnu, men hvis jeg nu lukker for computeren og går ud i haven i stedet for, så kommer den sikkert :-) Derfor vil jeg vente til senere på dagen med at læse Jeres andres blogge. Knus til Jer :-) og ha´ en dejlig fredag.

Lavendel sagde ...

Hvor er det skønne billeder, godt I er ovenpå igen. Får sådan lyst til at tage kaffen med til vandet i dag - knus og god weekend.

Johanne sagde ...

Kære Lavendel - Det synes jeg, du skal. Det er sådan en dejlig vane lige at gribe termokanden, når man alligevel skal ud og køre. Det giver anledning til at stoppe et sted for at nyde naturen nærmere :-)