Vi er gået ind i den første forårsmåned, og vejret i dag har da bestemt levet op til kalenderen.
Jeg gik ud for at fjerne gammel vinterjord fra potterne og måske også rode lidt i haven. Men endte i drivhuset med hækletøj og kaffekop. Der var langt over 20 grader, og det var så livsbekræftende at mærke Solen skinne igen på de vinterblege kinder.
Senere kørte vi til det lille lokale Plantecenter, fordi jeg var helt sikker på, at det var meget vigtigt at sætte stedmoderblomster i et par af krukkerne. NU. Men ak - ingen forårsblomster endnu, kun tomme hylder. Så jeg væbner mig med tålmodighed lidt endnu og laver bare noget andet imens.
Under alle omstændigheder sidder jeg her til aften tilbage med solbrændte kinder efter et par dejlige timer i drivhuset.
3 kommentarer:
Uha- sikke da nogle dumme dage, at du har haft. Godt, at du igen er ved at komme på toppen.
Så dejligt der ser ud i din udendørs sommerbolig - et herligt sted mit "ude" i naturen
God weekend til dig
Flotte billeder af vintergækkerne og sandelig også af drivhuset. Hvor er der hyggeligt allerede - det tegner godt. Ja, jeg kan levende forestille mig, at du ikke kan vente med at pynte op, med alle de små beplantninger, som skal pryde derinde - og fryde øjne og sind :). Glæder mig til at følge de små og store blomsterglæder, som drivhuset tilføjes hen ad vejen. Håber der er blomster at købe, næste gang i vover jer afsted :). Hygge og hav en rigtig god søndag :)
Kære Momse - Ja, det var noget skidt, men nu kan jeg se fremad igen.
Jeg elsker min "sommerbolig", vi har endda talt om at købe et drivhus mere. For der bliver jo næsten ikke plads til tomaterne :-)
Tak for kommentaren og en fortsat god søndag til dig også.
Kære Hyggetrold - Tja...vi fik da en dejlig køretur ud af det :-) Men pludselig kunne jeg slet ikke vente på blomster og forår :-)
Også en fortsat god søndag til Jer :-)
Send en kommentar