Min bevisthed har været slået fra som et fladt batteri, og jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at skrive.
Har haft et epileptisk krampeanfald på turen, og et til hjemme. Det første skyldes de mange lys, som ramte mine øjne fra storbyens biler i nattemørket. Det andet skyldes simpel træthed og udmattelse. Den 90-årige fødselsdag, vi var til, den var virkelig også en hård nød at knække, for her mødte jeg "spøgelser" fra en fortid, jeg helst vil glemme - og også havde glemt.
Måske har jeg efterhånden brugt tid nok på at ærgre mig over det nu, og kan skrive lidt på bloggen igen. Men ærgerligt var det altså, for nu er det ellers gået så godt længe. Meget længe endda. Derfor har jeg i mange sammenhænge gået rundt på min ø siden vi kom hjem - uden at kunne finde mig selv. Lysten til mere af alt var forsvundet. En forfærdelig forestilling, der ikke kunne helbredes med plastre eller dyre cremer.
Roen i hverdagen er endelig ved at nå mig igen, og jeg magter nu at se tilbage på hyggelige og givende dage sammen med mine børn. De har endnu en gang været så fantastisk søde, og vil gøre alt det bedste for mig. De trives og lever et godt liv allesammen, så der er virkelig intet at brokke sig over, hvad det angår. Jeg er meget heldig. Nu sidder jeg bare tilbage og savner dem, velvidende at jeg aldrig selv ville kunne trives i storbyen. Men heldigvis varer det ikke så længe, før vi ser et par af dem her på øen igen.
De foregående dage i tavshed har virkelig også hjulpet til med atter at få begge mine ben solidt plantet på jorden. I går fik jeg bagt franskbrød og lavet mad til et par dage. Den overvældende fysiske og psykiske lammelse, der følger med, når jeg er socialt sammen med mange mennesker i flere dage af gangen, den forsvinder lidt efter lidt. Så selvom glæden ved børn og børnebørn kan synes at opleves kort, kan den måske alligevel være det hele værd.
8 kommentarer:
Det er godt at du er ved at være dig selv. Og det er dejligt at dine børn heldigvis kommer til jer, så du ikke hele tiden skal udsættes for det storbyen gør ved dig. Knus :-)
Tak, Lene :-) Det er det ja...men af og til bliver jeg bare så forfærdelig ked af det. Ønsker bare at være "normal". Knus til dig.
Det lyder ikke rart - men jeg er glad for at læse, at du så småt er ved at være dig selv igen. Det lyder som en skøn familie i har! Knus til dig!
Åh, Mosekone!
Hvor TRÆLS for dig!!
Godt du er hjemme på dejlige Ærø igen.
Jeg sender dig gode tanker
VH
k-V
Anette - Det er det også :-) Knus tilbage til dig.
K-V - Ja, det er skønt at være hjemme igen. Tak.
Hej igen, Mosekone!
Nu har jeg flere gange været "inde" og se på dine amukke franskbrød. Er det en opskrift, du vil dele med mig?
Vores ældste kommer på besøg med mand og 4 børn, og det er lige sådanne lækre brød, der ville vække jubel
Ja da. Den er fra Amos bog: Den store Bagebog 2.
1000 g hvedemel
6 dl mælk
50 g blødt smør el. marg.
50 g gær
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
Opløs gæren i lun mælk. Tilsæt smør el. marg.
Bland sukker, salt og mel sammen og ælt dejen godt igennem til den er ensartet.
Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrrelse, ca. 25 min.
Ælt dejen igennem. Del den evt. i 2 og lad dem hvile 2-3 min., så bliver dejen lettere at arbejde med.
De 2 fransbrød formes og stilles på bageplade hvorefter de efterhæver lunt og tildækket i ca. 25 min.
Pensles med mælk og snittes derefter på tværs. Bag i forvarmet ovn på nederste rille i ca. 35 min.
(når halvdelen at bagetiden er gået, plejer jeg at lukke ovnen op og pensle brødene forsigtigt med vand. Så bliver skorpen mere sprød.)
Rigtig god fornøjelse, det lyder hyggeligt med besøg.
TUSIND TAK, Mosekone!! Brødene vakte STOR
Begejstring!!
Send en kommentar