Efter jævndøgn

Ja, så har vi jo passeret forårsjævndøgn. Lyset har overtaget mørket, forår og sommer står nu lige foran os og venter på at blive godt brugt.

Én efter én kommer folk krybende frem fra deres stille vinterskjul, eller de kommer tilrejsende for at gense deres højt elskede sommerhus.
Man får lyst til at købe blomster og ordne bedene i haven. Klippe hækken. Slå græsset. Pudse vinduerne. Rive efterårets visne blade sammen. 
Forårsmilde vinde.
Fuglenes leg i luften.
Naturens stille hvisken.
Det er, som når man trækker tæppet væk fra et fuglebur.

Igen i dag har jeg været lidt i haven. Rodet lidt i jorden, drukket kaffe og læst i den lokale avis, som posten lige kom forbi med. Den samme stabile postmand, der trofast afleverer sin post, som han altid har gjort det.  
Man kan måske få den tanke, at det ene år ligner det andet til forveksling. Men tag ikke fejl - for det gør det slet ikke.
Børnene er blevet lidt ældre, og vi er blevet meget ældre.
Førhen blev haven udvidet, nu bliver den indskrænket. Planer er blevet ændret, drømme er blevet nedlagt for at give plads til helt andre.
Mulighedernes land har fået en anden udsigt.

Og til sommer venter vi barnebarn igen. Ældste søn og hans skønne hustru venter sig en lille prinsesse, der så bliver vores barnebarn nr. 5.