onsdag den 21. marts 2012
Efter jævndøgn
Ja, så har vi jo passeret forårsjævndøgn. Lyset har overtaget mørket, forår og sommer står nu lige foran os og venter på at blive godt brugt.
Én efter én kommer folk krybende frem fra deres stille vinterskjul, eller de kommer tilrejsende for at gense deres højt elskede sommerhus.
Man får lyst til at købe blomster og ordne bedene i haven. Klippe hækken. Slå græsset. Pudse vinduerne. Rive efterårets visne blade sammen.
Forårsmilde vinde.
Fuglenes leg i luften.
Naturens stille hvisken.
Det er, som når man trækker tæppet væk fra et fuglebur.
Igen i dag har jeg været lidt i haven. Rodet lidt i jorden, drukket kaffe og læst i den lokale avis, som posten lige kom forbi med. Den samme stabile postmand, der trofast afleverer sin post, som han altid har gjort det.
Man kan måske få den tanke, at det ene år ligner det andet til forveksling. Men tag ikke fejl - for det gør det slet ikke.
Børnene er blevet lidt ældre, og vi er blevet meget ældre.
Førhen blev haven udvidet, nu bliver den indskrænket. Planer er blevet ændret, drømme er blevet nedlagt for at give plads til helt andre.
Mulighedernes land har fået en anden udsigt.
Og til sommer venter vi barnebarn igen. Ældste søn og hans skønne hustru venter sig en lille prinsesse, der så bliver vores barnebarn nr. 5.
Etiketter:
Alder,
Eftertanker,
Pensionisten,
Skuffe-filosofi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Hvor er du god til at se det positive i livet - det er dejligt at læse :) Tillykke med udsigten til nr. 5 ...
Tak, Helle :-) Jeg er bestemt ikke ekspert i at være positiv, det må du ikke tro :-) Knus til dig.
Tillykke med det femte barnebarn :) Ja det er så skønt at foråret er lige om hjørnet.. hvis ikke det allerede er her :) Knus
Tak, Anette :-) Og vi tror da på, at det er her. Knus.
Hejsa.
Tillykke med det 5. barnebarn.
Jeg er beriget med 14 børnebørn i alderen fra 10 mdr. til knap 23 år.
Dejligt at det er blevet forår - her i det midtjyske er der sol + 15 grader.
Tak for kommentaren på min blog.
Ha´en god dag.
Knus Hanne Bente
Kære Hanne Bente - jamen, 14 børnebørn, du store kineser, det var dog en god sjat! Så har jeg jo lang vej igen :-)
Hvordan kommer du dog igennem julegaverne og fødselsdagsgaverne?
Men de er garanteret dejlige allesammen :-) Knus til dig :-)
Godmorgen Mosekonen.
Jeg / vi giver dem altid et pengebeløb - før i tiden købte vi gaver.
Når de fylder 15 år er det slut med gaver.
Jeg har en storleverandør hun har født 7 børn ( hun er sexolog).
Ønsker dig en god dag.
Knus Hanne Bente
Godmorgen Hanne Bente. Det er det selvsamme system, som vi begyndte at praktisere her sidste år. Så den er jeg helt med på :-) Efterhånden fik vi svært ved at finde på noget, de ikke havde i forvejen...og også svært ved at finde tingene her på øen.
Hils sexologen - hende tager jeg hatten af for :-)Jeg har været dagplejemor igennem 23 år, dengang man måtte have 5 børn i pleje udover sine egne - så jeg ved, hvad jeg taler om :-)
Knus og en dejlig dag til dig.
I udvider flokken af børnebørn (tillykke) og indskrænker haven. Noget for noget ;-)
Har I børn og børnebørn boende på øen, eller skal I langt omkring for at nyde dem?
Rigtig god weekend!
Tja, sådan er livet jo :-)
Nej, desværre har vi ingen på øen. Der er 4 på Sjælland og 1 i Århus. Så vi ses desværre ikke så ofte, men når vi så gør, er det gerne i flere dage af gangen.
Også en god weekend til dig.
Send en kommentar