søndag den 4. marts 2012

Sådan en søndag


Vågnede i nat kl. lidt i to, fordi redningshelikopteren fløj lavt hen over baghaven. Jeg synes egentlig ikke, at jeg havde hørt den, men registrerede det alligevel på en eller anden måde halvt i søvne. Der forplanter sig altid en knugende fornemmelse i ens krop, når man hører den lyd, og jeg ved, at det meste af øens befolkning har haft det på samme måde. Man bliver urolig ved tanken om, hvad der mon nu er sket. 
Vi lavede en kop kaffe og lyttede lidt til radioen, før vi sov videre. 

I formiddags blev der handlet ind i Netto. Fuglene fløjtede, og der sneg sig en lille Netto-blomst med hjem. 
Herfra hvor jeg sidder nu, kan jeg se ud i baghavens mørke. Jeg har tændt lys inde, og om lidt skal vi spise. Der står laks og rodfrugter i ovnen. Senere ser vi "Lykke" i tv, så søndagen er heldigvis ikke helt slut endnu.   

2 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Hej Mosekone,hyggelig blok du har. her vil jeg huske at kigge forbi :-)

Johanne sagde ...

Hej kære Frue :-) Tak for ordene, og velkommen til. Jeg er altid glad for nye læsere.