søndag den 25. marts 2012

Søndag formiddag





Søndag formiddag er gået, og jeg har nydt at arbejde lidt i haven igen.
Også selvom mine benmuskler bliver så ømme, at benene begynder af ryste under mig. Så sætter jeg mig på bænken med en kop kaffe og trækker vejret dybt ned i maven.
Må med beklagelse opgive at lave mere i haven i dag. Men i stedet for øve mig i at lære at være glad for det, som jeg har nået indtil nu.
Bagefter gik jeg ind og satte frokost frem. Der lå friske fiskefileter på køkkenbordet, som ventede på at blive stegt. Jeg erfarede, at det kunne man sagtens gøre siddende.    

Og imens satte husbond havemøblerne frem udenfor. De er også blevet vasket af, så nu kan sommertiden bare komme an.
Vi er klar til de lange lyse sommeraftener. Til at spise middag på terrassen, og se aftensolen gå ned over træerne.
  


 



6 kommentarer:

Vores have sagde ...

Hejsa.
Dejligt at få ordnet lidt i haven m.m.
Man skal ikke ærgre sig over det man ikke kan - men glæder sig over det man kan.....som du selv skriver.
Jeg / vi har nydt det ude i haven i dag - bare slappet af, og lade tiden stå stille.
Ønsker dig en fortsat god søndag.
Knus Hanne Bente

Anette sagde ...

Ja vejret har været så skønt i dag. Vi har nydt det i haven - mest Kenzo :) Jeg må også ofte tage tingene i mit eget tempo. I dag trængte jeg til bare at slappe af, læse og strikke så det gjorde jeg imens jeg nød vejret. God søndag aften. knus

Johanne sagde ...

Hej, Hanne Bente - Vi brugte så til gengæld også eftermiddagen her til at lade tiden stå stille. Når man nu ikke orker mere, så kan man jo lige så godt nyde det :-)
Din havedag lyder også som en dejlig dag :-)
Ønsker dig en god søndag aften. Knus.

Hej, Anette - Selvfølgelig har Kenzo nydt det :-)
Dejligt, at du har forstået at slappe af og nyde Solen i dag. Og det kommer der garanteret heller ikke nogen og brokker sig over.
Ha´ en dejlig aften. Knus

May Anna sagde ...

I morgen kommer atter en dag, som også loves god, så tager vi et lille nap mere i haven, og bagefter hviler vi de ømme lemmer, sætter os, og nyder solen og alt det som vælter op af jorden. Foråret er en herlig tid

Nøj, det bliver dejligt med et lille nyt barnebarn.

God søndag aften til dig

Fruen i Midten sagde ...

Lidt har også ret, og det lyder nu som en dejlig kombination med en travl formiddag og så en eftermidag på/i nyvaskede havemøbler i det skønne vejr :-)

Johanne sagde ...

Kære May Anna - Og i dag, mandag, har jeg så kunnet hvile de ømme ben, for Solen har ikke været her i dag.
Ja, et nyt barnebarn er altid velkomment, og imens vi venter, så nyder vi foråret :-)
Du ønskes en dejlig mandag aften.

Kære Frue - Det var en god og nødvendig kombination. Og havemøblerne står stadigvæk og venter på mange gode dage.