I morges blev fødderne våde, og det dugvåde græs lignede til forveksling rimfrost. Men snart fik Solen magt, så indtil nu har dagen derfor stået i havens tegn. Det store staudebed i midten mangler stadigvæk en kærlig hånd.
Men i går var det til gengæld en helt særlig dag, for der fik vi besøg af Pia fra Pigen fra landet og hendes Allan.
De var på øen for en kort weekend-visit, og havde været så søde at love Manden og Konen at kigge forbi til en kop havekaffe.
Bakke op og bakke ned knoklede de to arme folk sig frem på cykel i bagende solskin fra den ene ende af øen til den anden,... bare for at finde frem til vores adresse. Men det havde heldigvis ikke været svært - det sagde de i hvert fald.
At skrive blog kan føre til mange dejlige oplevelser, og det her var bestemt en af dem. For det blev selvfølgelig til en helt utrolig hyggelig og givende eftermiddag. Vi snakkede og grinede som om, vi altid havde kendt hinanden.
Livet er rart, når mennesker mødes og nye og behagelige bekendtskaber opstår.
I går blev til en af de dage, som er værd at samle på.
Og så - kommer der lige et billede af tomheden efter, at de havde forladt os igen.
For desværre skulle de videre. Men hvem ved - måske kigger de forbi en anden gang, men så gerne i lidt længere tid, for der var da meget mere at snakke om endnu.
6 kommentarer:
Tusind tak for et par dejlige timer i jeres selskab. Du beskriver det nøjagtig som vi følte det.
Dagens cykeltur blev på 59 km og Allan vår noget øm i måsen, men det var en dejlig dag fra morgen til aften.
Vi vil bestemt gerne ses med jer igen en gang :-)
Halløjsa ... er du ved nettet allerede :-) 59 km - det var ellers noget af en tur, skal jeg love for.
Vi er glade for, at I gad - og håber virkelig at I vil se mere af øen en anden gang.
Hils..og jeg skulle hilse :-)
Kh. fra Johanne.
Hvor skønt med besøg fra en blog-ven :) god søndag aften. knus
Helt sikkert, Anette.
Særligt for mig er det jo af gode grunde ikke så ofte, det sker.
Tak, og i lige måde.
Knus
Blogland er et dejligt sted og med mange muligheder for at møde nye søde mennesker...;-D
Hej Rejen - og velkommen til bloggen :-)
Det er rigtigt - jeg har på en tidligere blog skrevet siden maj måned 2007. Og NU kom jeg til at tænke på, hvor mange - og hvem - jeg har mødt i årenes løb. Nogle af dem er blevet, og nogle er forsvundet igen. Men hver eneste møde har alligevel været en givende oplevelse. Et par stykker er endda gået hen og blevet så gode venner, at jeg egentlig havde glemt, hvor jeg havde mødt dem.
Tak for din kommentar :-)
Send en kommentar