søndag den 26. august 2012

Fremtiden er nu


En æra er forbi, men om et par uger starter en ny.

Dommedagsprofeter havde spået døden for de små biografer, og mange har også været nødt til at lukke i forbindelse med digitaliseringen. Heldigvis er det lykkedes for lige så mange at finde på en udvej.

Det gjorde VI OGSÅ HER - takket være en lille kreds af ildsjæle. Det betyder, at man nu roligt kan se frem til at blive godt underholdt og få hornhinden ætset af store filmoplevelser. Om et par uger åbner vi igen, for så er biografen blevet digitaliseret. 
Bestyrelsen har fået samlet pengene ind. I den forgangne uge er de gamle spoler blevet fjernet, og operatørrummet står nu foran en mindre ombygning.
En dag ud i fremtiden vil vores børnebørn grine højt af dette her syn. - Sådan kan man da ikke vise film, vil de sige!
Men jo, det kunne man. Og vi er også nogle stykker, som kommer til at savne det. Alt besværet med fragtmanden, de tunge løft af spolerne for at få dem op på plads, og koncentrationen for at få sat filmstrimlen rigtigt på. Den kvælende varme i det lille rum, og ikke mindst den høje summende lyd fra de store spoler, imens filmen kører.
  

5 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Vil det sige, at du selv er aktiv filmfremviser-dame - sejt :-) Hvor er det dejligt, at I har kunne rejse penge til at digitalisere jeres biograf. Kan I så også vise film i 3D? Den problematik var ret fremtrædende her omkring for et års tid siden, hvor den lokale biograf var meget tæt på at blive hægtet af udviklingen.

Johanne sagde ...

Nej - ikke jeg, men husbond ... som regel med mig på slæb :-) og så kan jeg jo altid være praktiske gris.
Vi har bevidst valgt 3D fra, fordi der er mange mennesker, som bliver dårlige af at se det. Har læst på mange undersøgelser, brugeroplysnbinger og beretninger. Så det er kun en ren digitalisering.

Rejen sagde ...

Lidt trist når en æra er slut men sådan er fremskridtet jo, men flot at I har fået samlet ind så I kan beholde jeres biograf..;-D

Pia sagde ...

Jeg blev helt bekymret for at indlægget handlede om noget helt andet. Et farvel til de gode gamle dage er selvfølgelig også vemodigt, men godt det lykkedes jer. Det viser at det kan nytte at kæmpe.

Vi har fået set udsendelsen om jeres ø, og i aftes om Orø. Nu mangler vi bare den sidste.

Jeg så godt dine kæmpe agurker, og jeg har også et lager i fryseren til vinterens agurkesalat.

Johanne sagde ...

Rejen - Vi er også meget stolte over resultatet af indsamlingen, i forvejen har der været alt for meget, som har måttet lukke.
Men her har de lokale bakket helt fantastisk op omkring projektet.

Pia - åh ja :-) Det er forståeligt nok.
Godt I har fået set udsendelsen, der var sikkert et par steder, som I kunne nikke genkendende til.