søndag den 11. november 2012

Det store i det små




Vi spiste and, fyldt med svesker og æbler. Vi fik rødkål, brune-, hvide- og franske kartofler samt en skøn brun sovs. Altsammen på ægte mormor-manér for her skal der ikke rykkes i menuen.
Vi drak rødvin, og vi fik hjemmelavet is bagefter, hvortil vi drak kaffe.
Bagefter skulle vi se Matador i fjernsynet ... men faldt vistnok en lille smule i søvn begge to.
Anden var helt perfekt. Der var masser af kød på, og der er rigeligt tilbage til i dag også.


Dagen i dag er mest gået med indkøb. Købte en lille forårsblomst med hjem samt en slags begyndende julestemning i form af et dådyr. Og så har det jo været skønt vejr i dag, hvad der gør det meget nemmere at se det store i det små.
   






12 kommentarer:

conny sagde ...

Det lyder som en skøn og traditionsfyldt mortensaften. Sådan en lille juleagtig dekoration er en god måde at vænne sig til julen på.

Pia sagde ...

Det ser lækker og helt rigtigt ud :-) i år sprang vi anden over Mortens Aften, men det er jo snart jul og så skal der and på bordet igen.

Anonym sagde ...

Her på vores 45 års bryllupsdag ville jeg glæde gemalen med en lækker andesteg, men ak og ve den blev for tør - jeg blev så tosset på mig selv, man skulle jo mene, at det ikke kunne ske for en gammel husmor.
Din ser perfekt ud.
knus Marianne

Lene sagde ...

Her har der ikke været nogen markering af mortensaften og and :-) Men jeres menu lyder rigtig lækker.

Johanne sagde ...

Conny - Det var netop sådan, jeg tænkte omkring dekorationen :-)

Pia - Der har været andre år, hvor vi også har sprunget Mortensaften over. Men nu havde vi jo ænderne :-)

Marianne - JO - det kan sagtens ske for en gammel husmor. Det skete for mig sidste juleaften, og det blev grunden til, at vi selv fik ænder i haven igen. For sidste jul sad vi her og gnavede i et stykke "Skolæder".
Du er bestemt ikke alene :-)

Lene - Man kan jo heller ikke nå det hele :-) Og vi er heller ikke med på bølgen hvert eneste år.

A + K = ♥ sagde ...

Hvor ser det godt ud, jeg gad så gerne smage and med æbler og svesker, tror det er så lækkert (:

- Anne

Johanne sagde ...

Kære Anne - Det synes jeg i hvert fald :-) Håber du må smage det en dag ud i fremtiden.
Takker for din kommentar.

Rejen sagde ...

Det ser lækkert ud, vi smovsede i stegeflæsk og Matador..;-D

Johanne sagde ...

Rejen - DET lyder bestemt også hyggeligt. Og I så måske endda Matador uden at falde i søvn :-) Jeg nyder ellers at se den genudsendt.

Fruen i Midten sagde ...

Uhm, den and ser (så) altså lækker ud :-) Her nåede vi overhovedet ikke at gøre noget ved Mortens Aften. Lidt ærgerligt, for jeg kan vældig godt lide and. Men selvfølgelig er der ingen lov, der siger, at man kun må få and til Mortens Aften og jul, så det kunne jo være, at vi bare skulle vælge at få det en anden dag.

anette sagde ...

Lækker mad! Vi fik også and i lørdag hos min mor. SKønt! KNUS

Johanne sagde ...

Fruen - Det kan man da bare gøre, som man har lyst til :-) Nu var det jo også, fordi vi skulle "afprøve" vores ænder.

Anette - Det læste jeg :-) Og den var god :-)