Så blev det atter den 1.december. Det er koldt udenfor, og mørket har forlængst lagt sig tæt omkring det lille hus. Jeg sidder og ser tilbage på en dejlig dag.
En dag som fint rammer julen ind med sine mange traditionelle julemarkeder og butikker som har haft længe åbent. Lokale produkter og hjemmelavede julelækkerier, bla. chokolade, bolsjer, småkager, urtesalt, the og meget meget mere.
Manden og Konen har været på opdagelse hele dagen blandt de mange spændende ting. På Havnen besøgtes den smukke skonnert "Fylla" med julebelysning, kaffe og æbleskiver, samt en snak i skibets hyggelige kahyt.
Nogle af stederne var vi gæster, andre var vi direkte involveret i.
På sådan en dag kan man jo ikke vandre rundt med et kamera omkring halsen. Derfor ingen billeder, selvom motiverne har været mange.
For alle havde virkeligt forsøgt at gøre meget ud af det, gøre hinanden glade selvom det er mørke og kolde dage.
Her ved dagens slutning er Konen fuldstændig tappet for energi. Der er ikke flere ord i mig. Og i morgen venter der endnu et julemarked.
4 kommentarer:
Det er ikke altid man har tid til at tage billeder, så gælder det bare om at opleve. Kan godt forstå du er træt, og så et nyt julemarked i morgen, du er modig..;-D
Rejen - Go´ morgen :-)
Ja - og jeg er også godt klar over, at jeg kommer også til at betale prisen bagefter.
Knus, og en god søndag til dig.
Håber du trods alt får en god advents-søndag. godt julemarked i dag :) Knus
Hej Anette - Jo tak, det har jeg fået. Efter en god lang nats søvn, så gik det hele jo igen. Er lige kommet hjem fra endnu et hyggeligt julemarked, og nu skal der bare holdes søndag.
Knus til dig :-)
Send en kommentar