Stilheden er moden

I dag er en god dag. Solen skinner, og vejen er ryddet for sne.
På trods af sne og kulde er turisterne begyndt at dukke op. Med forbløffelse i stemmen fortæller de, at her er musestille, ikke en lyd. Stjerner på Himlen, som står skarpt på en mørk baggrund. Selvom de har været her mange gange før, har de alligevel glemt det, fordi det er så anderledes end i den by, hvor de kommer fra.

- Hvor er I heldige, siger de til Manden og Konen og ser med misundelse på dem. 
Og de 2 ældre mennesker står lidt og ved ikke rigtigt, hvad de skal sige. For jo - de er da meget heldige.
Hvis de tænker bare lidt efter, er de mere heldige, end turisterne begriber. 
Men for dem er det jo hverdag. Og så glemmer de helt at lægge mærke til det, og ønsker sig ofte langt væk, når dagene er korte, og de andre huse er tomme. Vinterens ensomhed og mørke kan nogen gange virke dræbende.
Hvilket er en af grundene til, at jeg ofte fotograferer og skriver om naturen. For at huske mig selv på at være heldig.

Lidt grønt er det blevet til i dag, jeg har plantet purløg i en krukke. Men på grund af nattekulden tør jeg ikke sætte den ned i drivhuset endnu. Om det overlever inde ved jeg ikke - men det er i det mindste grønt og dejligt lige nu samtidig med, at vi kan få purløg på æggemaden til frokosten.
....

Der står i den frysende morgen
en tone der snart vil dø.
Om lidt er stilheden moden
og åbner sig som et frø
I denne luft er der farver,
dit øje ikke kan se.
De venter som dybder i rummet
over den blinde sne
Stille, vent med at tale,
sæt ikke noget i gang.
En dråbe stilhed mere -
og luften er fuld af sang.
( skrevet af Benny Andersen)
 
og jeg er næsten ved at sige: - Hvem ellers? Tænk at skrive: Om lidt er stilheden moden.