lørdag den 2. marts 2013

Forår i luften



Der er forår i luften og smukke solnedgange. Billederne er fra i går aftes.

Nu sidder jeg og bladrer i blomsterkatalogerne, imens fuglene synger udenfor. Man drømmer om lune aftener på terrassen, isvafler og turene ned til Havet. Marts er en måned, der ligger mellem vinter og forår. Den er en spændende tid at gå i møde.
Selvom man stadigvæk kan være tilbøjelig til at skutte sig indendøre og synes,  det fortsat er koldt, så er det nu, man skal ud og opleve, hvordan Solen driver vinteren væk. Fuglenes sang bliver levende på en helt ny måde.
I dag sad jeg ude i et ganske kort øjeblik. Lukkede øjnene og mærkede den kølige brise, som trods alt er derude endnu. Lyttede til stilheden - den vidunderlige absolutte stilhed, som får hjernen til at slappe af.  

Besøget på Sygehuset i onsdags gik fint. Skal nu bare lige have taget et par blodprøver, som jeg fik lov til at få taget her hos egen læge.
Først derefter ved jeg, om alting er helt ok med medicinen.
- Hvis der er noget galt, får du besked....
Hvor længe skal man vente, før man tør stole på, at resultatet er godt?
Sidste gang havde de skrevet et brev, som jeg aldrig fik.
Samtalen tog 20 minutter. Turen frem og tilbage tog 8 timer. Den færge, vi ellers kunne have nået, den var optaget. Så vi måtte vente til den næste. Men skidt med det....for når man først holder ved Svendborg Havn igen, så er man næsten som hjemme. Her hvor man har sin hverdag indenfor rækkevidde. 








10 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Er der virkelig så meget flytrafik over din ø?! Godt, at det gik godt :-) Dejlige spirer - er det hyacinther, der titter op?

Anette sagde ...

Smukke billeder :)
Jeg ville ikke vente på brev fra sygehuset men selv ringe dertil og høre svaret (medmindre du snart får brev derfra) Rigtig god weekend. knus

Rejen sagde ...

Smukke rosa striber i luften, håber du snart får svar..;-D

Lene sagde ...

Marts måned er dejlig, en måned fuld af forventninger om det der kommer. Håber du snart får svar ellers vil jeg også ringe. God weekend til jer :-)

Conny sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Conny sagde ...

Jeg kan læse i dit indlæg, at du er ved at komme forårshumør det er der nok flere af os der er, der er mange tegn der viser at foråret på vej.
Rigtig smukke billeder du har taget.
Knus

conny sagde ...

"Marts er en måned, der ligger mellem vinter og forår." Det er vel nok en god formulering.
Marts er åbenbart også en måned, hvor du må vente på svar - jeg tror også, jeg ville ringe derind, som Anette og Lene foreslår.
På min himmel var der blot et enkelt flyspor på den lyserøde baggrund - du har jo haft et helt maleri!

Johanne sagde ...

Kære Frue - Ja, vi har ofte (lydløs) flytrafik på Himlen, som kan give smukke tegninger. Og JA, det er hyacinter.

Anette - Jeg får kun brev, hvis der er noget galt. Men du har ret...jeg ringer.

Rejen - Fra stuen oplever vi så mange smukke solnedgange, som jeg har et utal af billeder liggende af :-)

Kære Lene - Forventningernes måned :-)
Jeg vil ringe.

Kære Conny - Det er rigtigt, at jeg er ved at komme i forårshumør...som så mange andre :-) Vi oplever det jo år efter år.
Tak og knus til dig.

Conny - Marts måned er jo sådan..la la. Nogle år har der ligget højt med sne.
Himlens lyserøde baggrund kan så sandelig også være nok til at frydes.
Jeg ringer til lægen om resultatet - tak :-)

Landbohaven sagde ...

Tak for de smukke solnedgangs billeder.
Ha´ en god søndag aften.

Johanne sagde ...

Tak :-) Fornøjelsen er helt på min side.
Tak for din kommentar.