Ved skumringstid går jeg stille i mit køkken. Huset ligger i det åbne land, så det er mest mine egne lyde, som kan forstyrrer.
Man skal have øjnene med sig, for de fleste dage stryger rådyrene tæt op af vinduerne. Så går jeg i stå med viskestykket i hånden og betragter dem. Ved den tid har mørket næsten sænket sig, derfor er de svære af fotografere igennem vinduerne. Men i går aftes var jeg næsten heldig.
11 kommentarer:
Du var da heldig, og fine billeder af rådyrene.. ;-)
Hvor er de søde. Med en fin lille buk i blandt damerne :-) De få gange, jeg har set rådyr i vores have, har jeg ikke været bare tæt på at nå at tage billeder ...
Magiske billeder fra skumringstiden.
Rejen - Ja, endelig var jeg heldig.
Fruen - Det er også svært - og mine vinduer var ikke engang rene :-)
Conny - Lige præcis - tak :-)
Sikke nogle smukke billeder!
Tak, Madame :-) Noget som du jo ofte oplever hos dig selv :-)
Aldeles vidunderlige billeder. :-)
Kisser - Mange tak :-)
Nej hvor er de altså bare søde...det er bare så spændende når man ser dem på tæt hold. Jeg ser dem tit ude omkring Nevre skoven og det er jo lige facinerende hver gang man er tæt på dem. Rigtig flotte billeder ;-)
Sikke dog et betagende stemningsfyldt syn. Og så lige uden for, så tæt på jer....Så tæt kommer vores desværre ikke, de holder sig på lang afstand ude på markerne. De kommer godt nok helt op til os og gnaver i træer og buske på begge sider af huset - men kun når der er helt mørkt. Vi ser dem kun, når vi en sjælden gang kommer kørende hjem fra byen i tusmørke - så springer de lystigt over vejen og afsted, når bilen i sindigt og adstadigt tempo nærmer sig deres sted.
Tirsdagsknus til dig :).
Sydhavsboer - Det er det nemlig...og så skønner man på, hvor man bor.
Tak :-)
Hyggetrold - Nu har I jo altså også en hund, som de måske fornemmer :-)
Men I har dem da...og så har I Ugler, hvilket jeg er meget misundelig over :-)
Tirsdagsknus tilbage til dig.
Send en kommentar