fredag den 13. maj 2011

Jeg venter...

Jeg springer sjældent over min morgenrutine med at skrive morgensider i hånden. Kasserne med håndskrevne sider fylder mere og mere på reolen. Derimod har bloggen måttet holde pause, imens jeg ventede på, at min mave og jeg blev gode venner igen. Det er vi (næsten) nu.
Men Aahhrr...da inspirationen til at blogge endelig meldte sig igen i går, så var blogger nede. Hele Blog-landet lå dødt og øde hen. Så ku´ det hele da også være lige meget! Og sådan er der vist mange rundt omkring, der har haft det, for man bliver da en lille smule afhængig.

Lige nu og her har jeg ikke genfundet inspirationen, så jeg må lige lede efter den. Jeg har god tid til at lede i dag. For husbond er taget til fastlandet for at være chauffør i den flyttebil, som i dag flytter næstyngste og kæresten fra Århus til København. De andre brødre møder så talrigt op i Hovedstaden for at løfte og bære. Så er det godt at have mange søskende, og hvis ellers tidsplanen holder, kan husbond nå at være tilbage til mig med sidste færge kl. 24.
Imens - vil Samson og jeg hygge os her. Jeg har tændt op i brændeovnen, fordi jeg selv kan bestemme, hvor varmt her skal være. Noget vi ikke er helt enige om her i familien.  Og naboen kommer senere på dagen for at gå en lang tur med Samson.  

8 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er dejligt at have fundet dig her på din nye blogadresse, Johanne! Og inspirationen til at blogge går nok lidt op og ned for de fleste af os. Godt at læse, at I hjælper hinanden, og din søn er heldig at have mange hjælpende hænder!

Johanne sagde ...

Kære Madame. Grunden til at jeg er startet på en helt ny blog skal findes i, at mit liv blev vendt lidt på hovedet efter et besøg på Rigshospitalet.
Men lad det nu være...alt er godt. Og så fik jeg bare lyst til at starte med en helt ny blog med ubeskrevet blade :-)
Flytningen i går gik glat og ubesværet med de mange dejlige hjælpende hænder.
Tak for din kommentar og fordi du stadigvæk gider følge mig.

anette sagde ...

Det er nogle dage siden jeg sidst var forbi din blog (du kommer ikke frem i readeren jo så jeg skulle lige finde din blogadresse) Godt at høre at dine børn kan hjælpe hinanden ved flytninger mm. Håber din mand nåede hjem i fredag og at du og Samson havde en hyggelig dag hjemme alene. God søndag :)

Johanne sagde ...

Kære anette. Kan du mon ikke sætte mig ind i readeren selv? (hvad ved jeg om det!) Jeg kommer altså ikke længere med at finde ud af at få ændret min blogadr. hos dig. Men jeg har sat dig ind manuelt her på min læseliste, således at jeg stadigvæk kan følge med.
Jo tak - Samsom og jeg havde en hyggelig dag, selvom Samsom savnede sin far, fordi her ikke blev gået så mange ture, som der plejer.
Fortsat god søndag til dig - og tak for din kommentar :-)

Conny sagde ...

Jeg synes det er dejlig når familien kan hjælpe hinanden, man høre så mange eksempler på det modsatte, jeg er så taknemmelig over, at vi har det godt med hinanden i vores lille familie.Det var nok en træt husbond du fik hjem efter så lang en dag.Det er rigtig kolde lige nu vi har også lige skruet op for varmen,

Johanne sagde ...

Kære Conny. Du har helt ret :-)
Og jeg kan love dig for, at det var en træt husbond, jeg fik hjem. Han havde kørt 600 km samme dag.
I dag, onsdag, har jeg også tændt lidt op i brændeovnen, men det skulle snart blive bedre. Det glæder vi os til. Knus til dig.

Helle K. sagde ...

Du kommer helt ikke frem i min reader, så nogle gange misser jeg dine indlæg et stykke tid.
Det er dejligt, at der er villige og hjælpsomme hænder, når man skal flytte, det er en hård omgang.
Lysten til at blogge kan være meget svingende, jeg har mistet lysten lidt til at skrive om "ingenting", men forhåbentlig kommer lysten igen, jeg oplever ikke så meget - mest at dagene går den ene efter den anden :)

Johanne sagde ...

Kære Helle. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kommer frem hos Jer, har ikke så meget forstand på det. Måske kan I gøre noget manuelt, for jeg vil da nødig gå i glemslen :-)
Jeg har det iøvrigt lidt som du, synes ikke jeg oplever så meget, og "ingenting" har vi jo skrevet så meget om igennem tiderne. Mine kræfter bliver lagt i haven lige nu, og den har jeg jo skrevet om til hudløshed, så jeg tænker at ingen gider se på den længere..altså, andre end jeg selv :-)
Vi må lade dagene gå og nyde dem. Så kommer ideerne til bloggen nok helt af sig selv på et tidspunkt.
Knus til dig og tak for kommentaren.