I Mandens og Konens lille hjørne af Verden var det i dag, at bondemanden satte sine heste ud. Så nu galoperer der atter et par glade heste hen over engen bagved matriklen. De vil være det første, jeg ser, når jeg åbner terrassedøren om morgenen, og det sidste jeg spejder efter, når tusmørket sænker sig.
Meget passende kan jeg så sige, som Erik Clausen:
- "Slip hestene løs og lad vognen stå"
Nu er det jo ikke, fordi Erik Clausen har noget specielt med lige præcis disse her heste at gøre! Tværtimod. Men manden har altså en meget stor stjerne hos mig. Han har en fremravende evne til at beskrive de "små mennesker" og deres kampe. De lidt forhutlede og kejtet typer, som de fleste af os holder af, mest fordi de altid gør deres bedste.
Så hvis jeg kommer til at tænke på Erik Clausen, når jeg ser på hestene, er det slet ikke så tosset endda. Det viser jo bare, hvor genial manden er.
4 kommentarer:
Nå, nu gik det op for mig at du havde fået ny blog!! Sikke dejlige heste !
Kære Lavendel. Min nye blog er ikke bare for at være "smart", men jeg blev lige overhalet indenom af sygdom. En ny blog er en af mine måder at komme videre på (læs evt. mit første indlæg her).
Det glæder mig, at du fandt mig. Kh.
Erik Clausen har også en meget stor stjerne her på matriklen:). Vi har flere gange set " Slip hestene løs og lad vognen stå", og den siger jo simpelthen så utrolig meget. Vores heste går også lige udenfor soveværelsesvinduerne og det er en ganske særlig følelse, når jeg vågner op, for søvndrukkent, at liste hen og trække gardinerne fra, for så at få øje på de dejlige dyr. Du ved nok, hvad jeg mener :)Knus
Kære Hyggetrold - Du kan tro, jeg ved, hvad du mener :-) Knus.
Send en kommentar