Så sidder hun bare der!

Når først jeg er kommet ned - så bliver jeg som regel dernede, til jeg ikke orker længere. Det er man jo nødt til, når man ikke tåler at have hovedet nedad, og benene ikke vil holde en oppe i ret lang tid af gangen. Men jeg er da helt sikker på, det alligevel er sundt for krop og sjæl at være i haven.
Havde jeg bare vidst, at husbond tog et billede, så havde jeg dog strammet ballerne  en smule!

Vores blomsterbede er ved at blive overskuelige, og jeg kravler lystigt rundt. Havearbejdet har altid afstresset mig, nu er det blot lidt ærgerligt, når man ikke længere kan det, man gerne vil. Jeg føler dog, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg kan glæde mig over, at vi er ved at få styr på det, som får lov til at blive i haven. Køkkenhaven, som ligger helt nede i den anden ende af grunden, den er ved at blive omdannet til en kæmpe græsplæne. Så vil der selvfølgelig være meget mere græs at slå, men man behøver jo ikke at slå det hele hver eneste gang.
Jeg tror, at jeg er ved at bevæge mig ud af den periode, hvor der ikke var ret meget energi og lyst til at foretage sig noget. Det håber jeg.