Jeg har fået ny udsigt. På mosejorden bagved det nederste af haven, går der nu 2 heste. Man kan holde øje med dem oppe fra huset af.
Men de kan skam også nydes tæt på. For dernede lavede vi lige en havebænk forleden dag.
Når Søren Rye´s ryg og ben behøver havebænke, så gør vores vel også.
Og den står lige tilpas til, at hestene og jeg kan blive rigtig gode venner i løbet af sommeren.
Vi har planer om flere bænke rundt omkring. For bænke er gode, når man vandrer rundt og behøver et hvil - det siger Søren Rye, og det er helt sikkert rigtigt.
"Når jeg blir´ gammel,
så vil jeg sidde på en bænk...."
synger Gnags.
Jeg kan ikke alt det, som Gnags synger om i sin sang.
Men jeg kan sidde i Solen, drikke rødvin eller urte-the.
Sidde sammen med dem, jeg holder af.
Se på solnedgange og ta´ imod duglette perlestænk.
Ja - og så kan man jo også tale med hestene og håbe på, at de lytter.
(og så holder jeg lige en uges blog-pause, fordi tiden ikke slår til)
11 kommentarer:
Jeg er helt sikker på, at hestene og dig nok skal få nogle gode snakke henover sommeren. Det er så berigende at sidde helt stille og kigge på dyrene.
Dejlig bænk, du har fået dig der. Så kan du sidde der og diskutere storpolitik eller snakke strikkeopskrifter med hestene. De vil helt sikkert gerne lytte - især hvis du bestikker dem med rugbrød ;-)
God blogpause!
ja hestene siger dig i hvert fald ikke imod de er gode lyttere. Et stort tillykke med yngste sønnen tænk hvor er tiden dog blevet af. Jeg sidder her og mindes mange gode stunder med jer da ungerne var små og hvor ser verden dog anderledes ud nu, godt vi ikke var forberedt på hvad der skulle ske.
Knus
Hej Kisser - Det er jeg også sikker på, og jeg ser frem til mange gode timer :-)
Kære Frue - Det er rigtigt ..rugbrød, æbler og gulerødder har jeg i hvert fald altid i huset :-) Og det bedste er jo, at de ikke siger mig imod, når vi diskuterer storpolitik :-)
Tak.
Hej Anonym - Tak for fødselsdagshilsen til yngstesønnen.
Du kan tro, at jeg også mindes :-) I dag for 25 år siden fulgte du jo med fra sidelinien :-)
Gad vide .... hvis vi havde været forberedt .... om vi så ville have gjort noget anderledes?
Det er ikke godt at vide, men jeg tror, at jeg lige vil tage en stund sammen med hestene i dag.
Knus til dig.
Sikke en god idé med bænke rundt omkring i haven - de er også smukke at hvile øjet på. Og det er vel nok en dejlig udsigt, I har til hestene!
Ja, tænk engang, Madame, jeg er mere glad for den bænk end det fineste sæt havemøbler :-)
God ide med bænke rundtomkring. Jeg tror på i bliver rigtig gode venner i løbet af de kommende måneder. God blog-pause :) Knus
Sådan en bænk er da skøn, også selvom man slet ikke er gammel :-) Bare at sidde og nyde udsigten med en kop kaffe eller dagens avis. Det ser ud til at være en dejlig plet I bor på :-)
Anette - Tak og knus til dig :-)
Pia - Også selvom man ikke er gammel :-)
Vi bor helt sikkert på en dejlig plet. Jeg bor på en ø - hvis du ikke er klar over det. Nævner ikke lige navnet for ikke at blive googlet af alt for mange "indfødte". Men den begynder med Æ - ender på Ø og har et R i midten :-)
En god dag til dig.
Hej Johanne.
Lige inde og ønske dig en god pinse.
Håber at du kan holde varmen ud.
Knus Hanne Bente
Tusind tak, Hanne Bente. Hvor er det sødt af dig.
Det er fint med varmen, når blot man tager et middagshvil indenfor.
Skriver snart igen, der var bare alt for mange ting, som havde hobet sig op og alt for mange planer, der skulle overholdes.
Også en rigtig Pinse til dig. Knus herfra.
Send en kommentar