mandag den 14. maj 2012
Varme- og vandløs ....
Jeg varmer vand i en gryde, fordi oliefyret er gået i stykker. I de sidste par timer har husbond prøvet på at reparere det selv, men det lader ikke til, at han kan. Så nu bliver der ringet efter hjælp.
Derfor står formiddagen på etagevask, og derefter på sysler, som ikke indbefatter varmt vand eller varme.
Da vejret er surt i dag, bliver det sikkert også kun til et kort besøg i haven. Til gengæld kan man hækle lidt og samtidig prøve på at finde en slags system i farverne på det projekt, som jeg er ved at hækle. For det er faktisk meningen, at det på et eller andet tidspunkt skulle komme til at ligne noget, som minder om et barnevognstæppe.
Etiketter:
Huset,
Hverdage,
Håndarbejde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Skønne farver dine bedstemor lapper har. Det bliver et smukt tæppe til den lille ny
Ærgerligt med oliefyret, så er det da et held, at det ikke er streng vinter.
En god dag til dig
Hej May Anna - Jeg er sandelig også glad for, at det ikke er vinter!
Tak for ordene om tæppet - jeg må vist snart se at blive færdig, for den lille ny kommer omkring den første uge i juli.
Knus til dig.
Hej Johanne.
Øv, det er for at sige det på jysk "TRÆLS" at Jeres oliefyr er gået i stykke.
Flotte oldemorfirkanter du har hæklet.
Tror ikke at du behøvet at tænke på system mht. til at sy dem sammen.....
Det skal nok blive super flot.
Ønsker dig en god eftermiddag.
Knus Hanne Bente
Hej Hanne Bente - Ja, ØV. Men et par timer efter var oliefyret lavet. Husbond blev guidet pr. telefon af oliefyrsmanden. (en af fordelene ved at bo på landet!)
M.h.t. tæppet så er jeg desværre sådan et "system-menneske", men her har du nok ret.
Tak til dig og knus.
Godmorgen Johanne.
Jeg er også "et system menneske" - sådan - og sådan.....nogle gange ville det måske være godt at slippe det lidt.
Ønsker dig en dejlig dag.
Knus Hanne Bente
Kære begge. Håber helbredet er nogenlunde hos jer. Det ser rigtig fint ud med hækleriet du er da kommet ret langt når først de er hæklet sammen bliver det fint. Knus
Hej Hanne Bente - det ville det helt bestemt - og jeg øver mig stadigvæk :-)
Også en dejlig dag til dig - uf..hvor er det koldt her.
Knus.
Hej Anonym (ved ikke lige, hvem du er)
Jo tak, helbredet går jo sådan op og ned, som det plejer.
Jep ... jeg har endelig lært at hækle :-)
Knus herfra.
Ja og det ser ud til at du også er blevet temmelig dygtig til det, jeg plejer at hækle firkanterne sammen i stedet for at sy dem det bliver pænere
Håber i har fået lavet oliefyret nu.Dejlige farver dit tæppe har! God aften. knus
Hej Mosekone :). Det er godt nok flotte farver du her har sat sammen. Det vil pynte i den nye lilles barnevogn...og lune godt, når dette behøves. Hvor er det flot, at du nu er kommet så langt i hæklingens kunst. Knus :)
Hej Anonym - Jeg havde også regnet med at hækle firkanterne sammen - hvis jeg altså kan få det til at se pænt ud!
Hej Anette - Oliefyret er lavet, og her er varmt vand igen.
Tak for ordene om tæppet og en ny god dag til dig. Knus.
Hej Hyggetrold - Jeg er selv glad for farverne og hækler glad videre :-) Knus :-)
Send en kommentar