søndag den 25. november 2012
Jubilæum
I år har mine småkager så 50-års jubilæum, det kan man læse mere om nederst i indlægget HER.
Men også HER og HER og sikkert også i mange flere af mine gamle indlæg.
Og i dag blev årets første julesmåkager bagt. Lidt i dag, og flere en anden dag - alt er fuldstændig som det plejer, og tænk at det kan gøre en så lykkelig.
I år ser det oven i købet ud til, at helbredet og humøret er på min side. Derfor har det været en endnu større fornøjelse, end det var i de sidste par år.
Men tænk engang, at det er 50 år siden, jeg bagte samme slags småkager til jul for første gang. Jeg var 16 år og havde forlængst overtaget husføringen hjemme. Hvis der skulle være småkager, så måtte jeg bage småkager.
Man kan måske sige, det er kedeligt at bage det samme år efter år. Det føler jeg ikke. Vil nærmere betegne kagerne som nostalgi, og ikke mindst mit eget bevis på, at have klaret nogle svære udfordringer igennem årene.
Og der er jo heller ingen som siger, at man ikke må bage andre bagefter.
Det er sjældent at jeg giver mig selv et skulderklap, for det skal man lade andre om. Men i dag vil jeg gerne have lov til at gøre det.
Etiketter:
Bagværk,
Fortiden,
Julen,
Skuffe-filosofi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Også et skulderklap fra mig..... og et stort tillykke med jubilæet. Det er altid rart at ha' lidt nostalgi med i julebagningen, det vil jeg da heller ikke undvære. Så du skal endelig blive ved med at bage de samme småkager..... Det er da det man også kalder livskvalitet ;O))
Knus Majbrit
og et varmt og venligt klap fra mig :) med ønsket om en dejlig jul, når den tid kommer og en skøn søndag aften.
Tillykke med jubilæet :-) Hmm, jeg synes, det tyder på, at du har haft det lidt barskt, hvis du allerede havde overtaget husføringen som 16 årig??
Majbrit - Jeg håber sandelig også, at jeg kan blive ved i mange år endnu :-) Du har fuldstændig ret i, at det er livskvalitet. Meget mere end mange gør sig begribelig :-)
Tak til dig.
Helle - Tak for skulderklappet :-) Småkagebagningen har været en mærkelig rejse tilbage i tiden i dag.
Fruen - Tak :-) Hmm... ja lidt barsk har det da været indimellem. For jo..jeg overtog faktisk husføringen som 15-årig, og nok også lidt før. Barndommen og ungdommen var ingen dans på roser.
Der er fløjet mange tanker igennem småkagerne i dag. Men måske er det derfor, at de blev ekstra gode og sprøde :-)
Og du fortjener det klap på skulderen, for du er den, der kender dig selv allerbedst og derfor er den rette til at klappe dig selv anerkendende på skulderen. Og de småkager ser ret lækre ud :-)
Kære Johanne Mosekone!
Småkager, som man vil bage år efter år i 50!!!år, må smage vidunderligt!
Hvad hedder dine dejlige småkager??
Vh
K-V
Man må gerne klappe sig selv på skulderen når noget lykkedes og tillykke med 50 års jubilæum, du er da trofast mod dine småkager.
Lene - Jamen...jeg synes også stadigvæk, at småkagerne smager godt :-)
Karen-Vibeke - Ved ikke hvad de hedder. Fandt opskriften dengang i et gammelt hæfte og har den stadig skrevet op i et nu mindre fedtet hæfte :-) Men den er ganske enkel, og ligner til forveksling nogle kager, som Brødrene Price bager.
Smør, flormelis, et par æg, vanilje og (Amo)mel. Samt en "småkage-former" til at forme dem med.
Rejen - Det kan man godt sige :-)
Det er bestemt ikke kedeligt. Hvis småkager er gode - så er det da dem der skal laves :) Knus
Anette - Det er det nemlig :-)
Knus, og en god dag til dig.
godt gået - flittige fru mosekone - jeg bager småkager til william året rundt, men julesmåkagerne må vente lidt endnu!!!!!!
Klem Marianne
Hej Marianne - Jeg bager også meget gerne året rundt - men aldrig de her kager, som der er en "historie" gemt i. De hører kun julen til.
Klem, og en god dag til dig :-)
Send en kommentar