onsdag den 15. maj 2013

- Det sker....


 
Det er svært at få terrassen fuldstændig færdig, når man er handicappet i sin ryg samt på synet. Men Manden skal som nok komme efter det, når blot det hele  får lov til at tage den tid, der skal til. Og terrassen er jo næsten færdig. Han mangler blot at få lavet et par trin ned til haven, samt at fylde græs på en tom plet foran og så lidt afretning her og der.  Nå ja...og så lige et gelænder omkring den højre side af terrassen, der ikke ses på billederne her. Men det er svært at kunne se de små søm, når brædderne skal sættes fast...så jeg holder, og han slår! Ligesom det er svært at bevæge sig frit, når ryggen er låst.  

Og hans øjne bliver åbenbart ikke bedre.
 - Det sker, siger man stadig.
 - Det sker, at man aldrig nogensinde finder en forklaring, og derefter kan det så gå begge veje. 
Derfor kommer vi heller ikke på ferie i år. Og måske vil campingvognen aldrig mere komme ud at køre med Manden og Konen. For husbond føler sig ikke kompetent til at køre på fastlandet, og er i øvrigt også blevet frarådet det. Og da slet ikke med en campingvogn bagpå.
Derfor har vi nu placeret vognen tæt op af terrassen. På den måde kan den i det mindste bruges som en slags udhus/læsehus/kaffehus/skrivehus.
Ikke optimalt, men bedre end ingenting.
Set fra den lyse side, er hans øjne siden sidste sommer blevet så meget bedre, at han tør køre rundt omkring på øen.
Derfor er vi ikke fuldstændig låst fast hjemme, som vi var sidste år. Vi kan handle, og vi kan bevæge os rundt omkring. Til Havet, til Havnen, til Is-huset, til byen, til biografen.

Selvom jeg indimellem bliver ramt af mismod, er her bestemt også lyspunkter. F.eks. har jeg fået plantet drivhuset til, og der er allerede en enkelt lille blomst på den ene tomatplante.  
At bloggen så bliver forsømt i denne tid, det indrømmer jeg gerne. Men sådan må det lige være for en tid, når det nu ikke kan være anderledes.
Og så lige et par billeder fra et par af havens mange skønne blomster:



   
   

9 kommentarer:

Lene sagde ...

skidt pyt med bloggen, vi er her, når du skriver og glædes over at synet er blevet bedre hos din mand, så I kan komme omkring. Dejligt at du har fået plantet drivhuset til :-)
Mismodighed har fanden skabt, jeg er så nem til at ryge i den grøft, og jeg har absolut ingen ting at klage på, så jeg skælder mig selv grundigt ud. Og tænker på hvordan du og din gemal formår at se livets glæder på trods af sygdom og kropsdrillerier. Knus Lene

solveig sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Johanne sagde ...

Kære Lene - Tak :-) Dine ord varmer.
Men alle mennesker har vel lov til at føle sig lidt mismodig en gang imellem. Det er nok ret menneskeligt.
Hvad Manden og Konen gør...det gør vi nok også lidt i trods.

Rejen sagde ...

selvom det går langsomt så bliver terrassen fin, og dejligt at I trods alt kan komme rundt på øen. :-D

Johanne sagde ...

Kære Reje - Præcis :-) Det mener jeg faktisk også.

anette sagde ...

Sikke dog en fin terasse. Det er skønt at i trods alt kan køre lidt rundt på øen - det er træls at være fastlåst mere eller mindre til hjemmet. Håber i får en skøn pinse i jeres skønne have :)

Johanne sagde ...

Kære Anette - Det er nemlig træls :-) Ønsker også dig og dine en dejlig pinse. Jeg regner med, at vejret giver os lov til at nyde terrassen :-)

conny sagde ...

En skøn terrasse til det skønne gamle hus. Der er så mange blomster at se på - og gå at passe, selvfølgelig også, at en tur i haven må blive en dejlig tur.

Johanne sagde ...

Conny - Terrassen er netop ikke lavet for bred, for at den skal passe til huset.
Ja, vi har mange blomster, og har haft endnu flere. Bliver simpelthen nødt til at skære ned. Men haveturen kan man sagtens nyde alligevel :-)