tirsdag den 28. maj 2013

"Mig før Dig" af Jojo Moyes

Det er lidt svært at beskrive denne her bog, for den har så mange aspekter i sig.
I første omgang tror man sikkert, det er en banal kærlighedshistorie, men man opdager snart, at der tager man altså fejl.
Bogen handler først og fremmest om en handicappets hjerteskærende situation, og de pårørendes kamp for at få livet til at fortsætte. 
Den tager også fat på et så alvorligt emne som aktiv dødshjælp. Har alvorligt syge mennesker retten til selv at bestemme?
Og har den syges omgangskreds retten til at tro på, at de alene ved, hvad der er godt eller skidt for den syge?

Will er handicappet fra brystet og ned. Louisa tager modvilligt imod et tilbud om et arbejde som handicapmedhjælper, fordi der ikke er andet arbejde at få. Og de to kommer til at forandre hinandens liv for altid. Om det så er Louise, der kommer til at forandre Will - eller det er Will, som kommer til at forandre Louisa, det vil jeg lade kommende læsere bedømme selv.
Stemningen i romanen er skiftevis melankolsk, komisk og tragisk. Selvom det på mange måder er en trist bog, så er den også livsbekræftende og rørende. Den gav i hvert fald mig mange ting at tænke over. Derfor har jeg måttet læse den langsomt, selvom det er en let læst bog.

Af en eller anden grund så kommer den også til at handle om klasser. Louisa kommer fra en familie med fødderne solidt plantet i en våd cement, således at de er sikre på, at de ikke kan flytte sig. Hvorimod Will med sin overklassebaggrund gang på gang belyser, hvilke muligheder der findes, selvom man ikke har en formue i ryggen. For ham er alting stadigvæk nemt, når bare man er rask og rørig.
Der sker så mange ting, og plottet handler ikke kun om romantik og forelskelse, men også om, hvordan Louisa og Will finder ud af håndtere hinanden. Og om de hver især kan hjælpe modparten med at finde livsglæden igen. 

Selvom den er nem at læse, så har jeg læst min hjerne træt på den bog. Tørret en enkelt tåre væk og prøvet at få pulsen i ro.
For som jeg har læst den, handler den om en stærkt handicappet mand, der er livstræt.
Træt af at omgivelserne blander sig, og tror de ved bedst. Træt af at de på trods af en håbløs situation, hele tiden prøver at få gang i en hyggelig samtale. Træt af at de handler hen over hovedet på ham uden at spørge, hvad han rent faktisk har lyst til. 
Og ikke mindst træt af vores evindelige forsøg på at gøre tingene bedre, end de rent faktisk er.     

 
 

6 kommentarer:

Kisser sagde ...

Handlingen i bogen, som du beskriver den, ligner handlingen i filmen "De urørlige". Her kunne man både grine og græde og opleve håbløsheden ved at være bundet til en kørestol.
(Jeg sendte også en tanke til min salig husbond, som endte sine dage totalt lammet fra halsen og ned og med afasi, det var voldsomt for ham, der elskede sin frihed).

Johanne sagde ...

Kære Kisser - Det gør mig meget ondt at høre. Det må være noget af det værste, som kan ske for et friheds-elskende menneske, eller for den sags skyld enhver anden. Man kan næppe forestille sig det.
Varme tanker til dig og din afdøde husbond.
ØV - hvor er livet uretfærdigt en gang imellem.

Jeg fik desværre ikke set "De urørlige", vi er alt for trætte om aftenen til at komme af sted.
Men jeg har set "Dykkerklokken og Sommerfuglen", som også minder lidt om handlingen i bogen.
Disse beretninger i bøger og film, gør et forfærdeligt stort indtryk på mig - og forståeligt nok også på dig.
Lever jo selv med en hjernesvulst, som godt nok ikke vokser....men alligevel går man jo med tanken: Hvad nu hvis?
Knus til dig.

Lene sagde ...

Det lyder som en spændende bog, Johanne, den skal på sommerens bogliste :-)

Johanne sagde ...

Lene - Det glæder mig - selvom jeg godt er klar over, at din bogliste er lang :-)

Anonym sagde ...

tusind tak for dit fine referat. Jeg vil bestille den til læsning.
Kærlige knus Marianne

Johanne sagde ...

Marianne - Det glæder mig - og du må meget gerne fortælle, hvad du synes om bogen, når du læst den.
Knus :-)