tirsdag den 7. maj 2013

Gøgen er kommet


- Så er det sommer - for i morges hørte jeg Gøgen for første gang i år. Og det lød endda, som om den var ret tæt på.  

De første tulipaner er sprunget ud, og jeg har fået sået Marmelukærmer og Tallerkensmækkere. Nu mangler jeg bare at få de 4 breve med Morgenfruer i jorden, som venter på at manden skal grave et lille bed fri til dem. Førhen havde jeg dem i køkkenhaven, og de er kun beregnet til at klippe af og sætte i vaser.
Billedet af tulipanerne er fra i går aftes, hvor vejret viste sig fra en af sine smukke sider. Men da jeg om eftermiddagen havde gumpet mig fremad på jorden i et stykke tid, i krig mod ukrudtet, så mærkes det alligevel, at jorden stadigvæk er kold.
Men Gøgen er kommet, og så er det altså sommer.

8 kommentarer:

Rejen sagde ...

I dag er det i hvert fald sommer. ;-D

Johanne sagde ...

Rejen - Præcis :-)

Anonym sagde ...

Åh ja det har dog været det skønneste vejr idag - jeg håber, at de næste 2 dage bliver bare nogenlunde, idet vi er blevet inviteret på en sønderjyllandstur af min svigersøn og datter, der kører henter og bringer os (julegave) og vi glæder os!!
Kh Marianne

Hyggetrold sagde ...

Ja, det har godt nok været dejligt idag, med al den varme :). Sikke flotte tulipaner - farven er bare såå skøn). Jeg glæder mig til at se hvad frøposerne indholdt, " i fuldt flor" og jeg synes det er det "godt mestret", at du sådan får sat blomster i jorden...pas godt på dig :). Har sendt et par ord efter dig på mailen :). Onsdagshygge til dig :)

conny sagde ...

Skønne tulipaner!
Når du sår frø, er det så dine egne fra sidste år?

Johanne sagde ...

Åh, Marianne - det var dog en skøn julegave at få. Det er ikke sikkert, at vejret holder, man når bare det er tørvejr, så går det nok.
Ønsker Jer en dejlig tur :-)

Hyggetrold - Ja, jeg kravler stadigvæk rundt for at få sået de vigtigste blomster :-) For uden blomster til vaserne, går jeg da helt til.
Skynder mig over på mailen.
Knus.

Conny - Og nu får jeg så straks dårlig samvittighed :-) For det er ikke mine egne frø fra sidste år. Hver eneste sommer siger jeg til mig selv, at det må det blive....men så orker jeg ikke at gennemføre det om efteråret, når frøene skal høstes :-)

conny sagde ...

Altså, nu skal du jo ikke få dårlig samvittighed - men i stedet pudse glorien. Jeg har nemlig det indtryk, at du godt kunne finde på at indsamle frø til næste års blomster :-)
Og det glæder mig at høre, at jeg ikke er den eneste, der tyr til købeløsningen.

Johanne sagde ...

Hej Conny - Tak :-) Så pudser jeg glorien, og jeg er også sikker på at både du og jeg gør så meget andet i stedet for :-)
God søndag til dig.