Nu kan jeg da prale af, at vi har egen badesø i baghaven. Der er i hvert tilfælde en skøn udsigt her fra 1.salen.
I morgenstundens solskin leger sensommerens farver gemmeleg, og snart vil de gyldne farver give træerne en varm tone, før mørket og kulden igen tager over.
Dagen skal bruges i haven, og måske senere en lille køretur til Havet. For selvom kroppen værker, og husbond stadigvæk har ondt, så kan man jo sagtens finde ud af at nyde sådan en dag.
Jeg har iøvrigt gjort noget (for mig) meget grænseoverskridende. Jeg har givet min blogadresse til 2 personer fra min virkelige verden. Jeg ved ikke helt endnu, hvordan jeg har det med det, skal nok lige vænne mig til tanken. Eller måske glemmer jeg det hen af vejen, når jeg skriver. Sådan skulle det helst være, for jeg skriver jo allermest for mig selv.
I sidelinjen er der nu lagt et link ud til min gamle blog....og når jeg selv sidder og læser tilbage i indlæggene der, så forstår man ikke helt, hvor alle de smukke dage er forsvundet hen. Men her kan jeg genoplive dem, så de ikke tørrer helt ud som en vandpyt efter regnvejr.
4 kommentarer:
Hej sikke en fin lille sø, du har fået dig, håber ikke den har ødelagt noget på sin vej. klem
Hej Louise - Lige præcis den her sø har ikke. Men det gjorde til gengæld den å, som kom sejlende ned igennem vores have fra modsatte side af huset :-) Naturens luner :-) Klem til dig.
Pyha, sikke en masse vand I har i haven stadigvæk!
Jeg håber, du også nyder at læse din gamle blogindlæg igen, Johanne - jeg synes det er hyggeligt, men som du siger: Hvor blev al den tid dog af? Jeg har lige som dig givet min blogadresse til nogle af mine venner (og familie i udlandet), og de synes, det er sjovt at følge lidt med.
Klem og ha' en god aften!
Kære Madame. Jeg nyder mine gamle blogindlæg :-)Men jeg har altid holdt min blog "hemmelig", det er den så ikke mere, og det skal jeg nok bare lige lære at glemme.
Og en god aften til dig - knus.
Send en kommentar