I morges havde jeg en tid hos lægen allerede før klokken otte. Så vi pakkede resterne af kaffen og maden sammen for at nyde det ved et af ynglingsområderne efter lægebesøget. Disse små stunder ved Havet, giver nemlig det hele mening.
Det var en tåget og fugtig morgen, men sådan en kan bestemt også godt have sin charme. Der var mildt og dejligt, og vi fik også hilst på et par hundeluftere, som var ude på morgenturen.
Siden har tågen lettet og forvandlet resten af dagen til solskin. Vasketøjet har været ude, og endnu et lille stykke af haven har fået en overhaling. Her er støvsuget, og gulvene er blevet vasket.
Men morgenstunden har været det bedste ved dagen i dag - det var den, som gav energi.
Og så var der jo også lige færgen, som var på vej ind.
4 kommentarer:
Der er skønt ved havet. At sidde og drikke kaffe i det fri - eller bare nyde udsigten - det er fantastisk :) Skønt billede fra din morgen :)
Hvor lyder det skønt med sådan en morgenstund med morgenmad, morgendis, morgenfærge og morgensnak :-)
Det må være en meget smuk oplevelse at være ved havet så tidligt! Vi nyder også at opleve stranden og havet i al stags vejr, og dis eller tåge kan være usigeligt smukt! Vi har endda præsteret at gå tur på stranden i høj sne :-)
Klem!
Anette - det er nemlig skønt, og alt smager bedre, når man indtager det i det fri. Kaffen smager helt anderledes :-)
Lene - Morgenmad, morgendis, morgenfærge og morgensnak :-) Lige netop - sådan skal det være :-)
Madame - At være ved Havet meget tidligt er helt specielt :-) I alt slags vejr...også i snevejr :-)Og jeg ved, at I er fantastisk gode til at komme ud og mærke efter. Knus :-)
Send en kommentar