Helle Helles "Dette burde skrives i nutid"

Jeg synes, at Helle Helles hverdagsfortællinger er fantastiske. Det er de store dramaer, som står imellem linjerne, som fanger læseren. Jeg har altid svært ved at lægge en af hendes bøger fra mig igen. Helle Helle skriver ikke, hvad folk tænker. Hun skriver, så vi føler, hvad de tænker. F.eks.:
"Jeg sad ved klapbordet og tænkte over ordet klatøjet, det var lørdag formiddag, jeg burde foretage mig et eller andet. Pakke det sidste ud og bære de tomme flyttekasser over i skuret for eksempel eller tage et bad. Jeg burde få noget frisk luft, jeg kunne i det mindste krydse vejen og gå ad den lille sti ved blokkene over til Brugsen og købe nogle grøntsager og et par æbler til toget i næste uge."

Bogen her handler om Dorte, som ikke kan finde ud af, hvad hun skal stille op med sit liv. Hver dag tager hun toget til København, hvor det er meningen, at hun skal passe sit studium. Det gør hun bare ikke. I stedet for hænger hun ud og prøver på at få tiden til at gå ved at opsøge mere eller mindre tilfældige bekendskaber eller ved at spise wienerbrød eller se på modetøj. Hun har også svært ved at falde i søvn om aftenen, men finder en metode, hvor hun gaber og gaber en times tid, før hun lægger sig. Undervejs i læsningen får man som læser af og til lyst til at råbe til hovedpersonen, at hun skal tage sig sammen.
 - Så tag dig dog sammen menneske, og gør noget ved dit liv.
Men samtidig ved man jo godt, at det ikke kan være anderledes. For vi står her med et af de mennesker, som længes efter noget andet, men bare ikke lige ved, hvad det er.

Helles Helles bøger foregår stort set allesammen i provinsen. Endda en provins som er grim, middelmådig og fyldt med grå mennesker. Sådan er denne her bog også.
Jeg er vild med at læse hendes romaner. Først og fremmest på grund af Helle Helles skrivestil, hvor hun overlader så meget til læseren. Men også fordi bøgerne handler om små liv, som udadtil ikke består af store og voldsomme dramaer. Tag bare ikke fejl af det, for det hele står der alligevel. Der er mere dramatik, end der er i en kriminalroman.
Og denne her bog er altså endnu en af forfatterens hverdagsfortællinger, hvor dramaet står imellem linjerne. Fuldstændig som i "Ned til Hundene".
"Dette burde skrives i nutid" er en fængslende roman om en søvnløs ensom kvindes tilsyneladende uspændende liv i en uspændende stationsby. Men bogen er lige så effektfuld som en spændingsroman.