Når Solen kaster sine allersidste stråler ned i Vesterhavet, så vandrer de fleste campister ned til klitterne for at sige godnat. Foreløbig har vi været fantastisk heldige med vejret, og det gælder om at nyde synet.
Det er så smukt, og jeg kan ikke lade være med at blive fuldstændig stille indeni. Så mange tanker trænger sig på. Jeg har set mange solnedgange rundt omkring i det danske land - men intet kan slå en solnedgang ved Vesterhavet. Ordet "taknemlighed" bliver pludselig nærværende.
5 kommentarer:
Jamen, hvor er her dog smukt. At få suget alle de nye indtryk til sig og få fotograferet, for til sidst at få det hele sat på plads, kan jo nok tage sin tid. Minderne-Stilheden-Tankerne og Taknemligheden, der mærkes - og "gør godt over det hele"( som Benny Andersen med sin humoristiske finuerlighed, siger til sin kone, Cynthia - i det lille kærlighedsdigt om splinten). Minderige stunder er guld værd at have i baghånden og tage frem, når vejret igen skifter :). Hygge til jer begge herfra. Knus :)
suk...helt enig, sol over vand er smukt.
Netop! Denne taknemmelighed over at have fået endnu en dag med dens oplevelser på godt og -en gang i mellem- ondt.
Det renser godt indeni at give sig selv disse få minutters solnedgangsro.
Dejligt billede. Jeg synes det er svært at fotografere solop- og nedgange retfærdigt.
Kære Hyggetrold. Man har nemlig brug for masser af tid for at få alle indtryk og tanker sat på plads. Knus.
Lavendel - Sol og vand giver altid nærvær og forlanger ro til eftertanker. Jeg ved - at du ved det. Knus.
Farmer - Endnu en dag...hvor er det rigtigt sagt.
Man kan aldrig yde solop- og nedgange retfærdighed med et kamera. Her manglede f.eks. også duften fra klitterne og den lette brise, der kom ind fra Havet.
Send en kommentar