Bulbjerg

I går var vi ved Bulbjerg. Et stykke enestående natur, og så absolut mit ynglingsmål, når vi er på disse kanter. Danmarks eneste fuglefjeld, en 47 meter høj kalkstensknude. Udsigten er bare fantastisk.

Jeg måtte opgive at overtale mit trætte og efterhånden ældre legeme til at gå helt ned på stranden for at tage fuglefjeldet nærmere i øjesyn der fra. Men det gjorde heller ikke noget, for hele mit ynglingseventyr ligger alligevel deroppe i udsigten. Der, hvor man får lyst til at sidde i dagevis og får en følelse af, at Havet mødes med Himlen - og at man selv befinder sig et sted lige midt imellem.
Ude i Havet ligger resterne af Skarreklit, som ikke eksisterer længere, men væltede for over 30 år siden. Skarreklit var oprindeligt forbundet med Bulbjerg, men med tiden er den mellemliggende kalksten slidt bort af Havet. Soklen ses dog stadigvæk.
Jeg har tidligere besøgt stedet i regnvejr, i tåge eller storm. Men i går skinnede Solen, og Havet var roligt og lavede kun små rolige bølger.