fredag den 22. juli 2011

Her pakkes...







Det er 20 år siden, vi var HER  første gang. I et lille telt sammen med 3 af børnene, og med en dagstemperatur på 13 grader. En ferie, som vi altid vil se tilbage på med stor glæde. Dengang blev der drukket the og spist utallige portioner varm suppe. Der blev læst masser af Anders And blade, samt bøger for både store og små. Der blev købt nye gummistøvler, og der blev investeret i et par nye spil. Det er en af de bedste ferier, vi har haft, og lige siden har pladsen været vores favorit.



Nu skal vi snart afsted igen, men på en mere pensionist-venlig måde. Jeg har pakket - selvom herren i huset helt bestemt mener, at det her er alt for mange bøger at tage med. Det mener jeg til gengæld ikke. I første omgang havde jeg lagt mange flere - man er vel optimist. Og så kan regnvejret da bare komme an, det gør ikke mig noget. 

3 kommentarer:

Hyggetrold sagde ...

Jeg kan godt forstå at i glæder jer så meget, for hvor ser der tiltalende ud på den campingplads, jeg har lige set den via linket :). Og når i så ovenikøbet har så mange minder fra tidligere tider - jamen, bedre kan det jo da ikke blive. Dejligt med masser af læsning. det ser ud til at du klarer dig i den henseende. Nu har han vel også husket lidt lekture - og eller finder i jo nok en boghandel, som han kan ekvipere sig i :). Hils...Alt vel her :)I ønskes al mulig lykke på campingturen. Knus

Hyggetrold sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Johanne sagde ...

Kære Hyggetrold. Du har helt ret...meget bedre kan det ikke blive :-)Og der er også bøger imellem, som er beregnet til husbond. F.eks. Ken Follet.
Tak for din kommentar. Knus.